flere søgemuligheder

It-revisor

  BEC
  Fuldtidsjob
  Østjylland, Østsjælland
Ansøgningsfrist: 31.01.2017

Vi har jobbet til dig, som brænder for it-revision i den finansielle sektor, hvor der er stort fokus på det, fordi branchen udvikles med lynets hast ift. nye digitale muligheder og de evigt foranderlige trusselbilleder. Så er du cand.merc.aud. med nogle års erfaring fra den finansielle sektor eller revisionsbranchen? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vil du have brede ansvarsområder og samarbejdsflader?
Som it-revisor i BEC får du medansvar for it-revisionen af de mange kritiske services og it-løsninger, som vi leverer til pengeinstitutterne. Du vil have stor samarbejdsflade til vores interne organisation, vores kunders revisorer, ekstern revision og strategiske leverandører.

Dit arbejde består bl.a. af følgende opgaver:

  • I samarbejde med den øvrige afdeling at foretage revision af BEC’s processer og tekniske fundament
  • I samarbejde med vores kunders interne revisionsafdelinger at foretage revision af de væsentligste applikationer, vi udbyder til vores kunder
  • Selvstændigt at indsamle, behandle, udarbejde og præsentere ledelsesrapportering af revisionsmæssige forhold
  • Indgå i sparring med organisation og kunder omkring revisionsmæssige forhold
  • Sikre en struktureret og effektiv opfølgning på vores rapporter og anbefalinger

Går du til it-revisionen med hjerne og hjerte?

Som person er du ærlig, tillidsvækkende og opmærksom på dine omgivelser. Du er vant til selvstændigt at drive dine opgaver og træffe beslutninger, så du har is i maven og roligt overblik i komplekse situationer. Det motiverer dig at formidle din specialistviden til mange forskellige organisatoriske grene, og du er kendt for den gode energi og humoristiske sans, som du spreder på gangene.

Derudover forventer vi, at du har:

  • En uddannelse som cand.merc.aud, ingeniør eller lignende
  • Relevante certificeringer fx CISA, CISP, CISM, ITIL eller lignende
  • Erfaring fra den finansielle sektor eller revisionsbranchen
  • Indsigt i it generelt og specifik viden om Windows, Mainframe, Linux, DB2 og Oracle samt ITIL

Hvem er vi?
Du bliver en del af et dedikeret team på fire kolleger i Systemrevisionsafdelingen, der arbejder fra BEC i Roskilde. Vi har ansvaret for it-revisionen i BEC, herunder de services, vi leverer til kunderne. Vi lægger vægt på den gode stemning og høj faglig videndeling, når vi udfører dækkende og fagligt funderet revision, og en rapportering, der er skarpt og præcist formuleret. Derudover tilbyder vi frie og attraktive ansættelsesvilkår og et job med god balance imellem arbejde og fritid.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning senest den 31. januar 2017. Vi behandler ansøgninger løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte systemrevisionschef, Kim Søndergaard på tlf. 61 56 24 26.

Om BEC
BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra Mobil- og Netbank over til en komplet Capital Markets-platform.

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Østjylland
Østsjælland

Uddannelse

Økonomi & Revision
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Økonomi & Forvaltning
Bank & Forsikring
IT - Software
IT - Hardware
Data & analyse
Rådgivning & Support

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores virksomhed

BEC udvikler og drifter it-løsninger til både lokale og landsdækkende banker. Vores it-løsninger dækker bredt og spænder fra digital selvbetjening som Mobilbank og Netbank til specialiserede it-løsninger til fx kreditstyring og investering.

Læs virksomhedsprofilen


HR-chefens svar


Billede
 

Hvordan bygger man bedst et godt CV op, når man er nyuddannet og ikke har så meget erhvervserfaring?

Som nyuddannet kan du for eksempel fremhæve erfaringer fra projektarbejde samt viden og teori, som du kan bringe i spil til den stilling, du søger.

Læs flere spørgsmål og svar


Virksomheden på sociale medier

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)