flere søgemuligheder

Dygtig analytiker/statistiker til Afdelingen for Data og Analyse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

  Københavns Kommune
  Fuldtidsjob
  Storkøbenhavn
Ansøgningsfrist: 24.01.2017

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ca. 35.000 brugere og 8.000 ansatte, så de resultater vi leverer, har betydning for mange mennesker. I afdelingen for Data og Analyse er vi 18 medarbejdere og fire studentermedhjælpere med forskellig baggrund og kompetencer, heraf fire der arbejder dedikeret med rapportering og statistiske analyser. Vi arbejder med statistiske analyser, evalueringer, effektmålinger og andre kvantitative undersøgelser, som indgår aktivt i beslutningsgrundlaget for forvaltningens tiltag.

Stillingen er placeret i Afdelingen for Data og Analyse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (i Sjællandsgade på Nørrebro), men du vil halvdelen af din arbejdstid være udlånt til Velfærdsanalyseenheden, som er Københavns Kommune tværgående analyseenhed, der er organisatorisk placeret i Økonomiforvaltningen på Rådhuset. Velfærdsanalyseenheden arbejder på tværs af velfærdsområderne og skal udarbejde analyser, som kan nytænke og udvikle fremtidens velfærdsydelser.

Du kommer således både til at arbejde med analyser specifikt relateret til sundheds- og omsorgsområdet og med analyser, som går på tværs af Kommunens fagforvaltninger / velfærdsområder. Samtidig vil du fungere som et vigtigt dagligt bindeled mellem Afdelingen for Data og Analyse og Velfærdsanalyseenheden.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • deltage i udvikling af ledelsesinformation og rapporter i Qlikview
  • medvirke til enhedens løbende rapportering og udvikle data og analyser, der understøtter opgaveløsning i forvaltnings mange ansvarsområder
  • projektlede og udarbejde statistiske analyser, dels ved anvendelse af forvaltningens datavarehus med egne data fra sundheds- og omsorgsområdet, dels med en række registerdata, fx Danmarks Statistik, SSI mv.
  • anvendelse af statistiske metoder med henblik på optimering af tilbud til borgere eller evaluering af eksisterende ydelser og projekter
  • identificere nye rapporteringsbehov og medvirke til at designe datastrukturer i samarbejde med eksterne konsulenter
  • bidrage med viden om Sundheds- og Omsorgsfagforvaltningens registre samt indgå i analyser på tværs af fagforvaltningerne i Velfærdsanalyseenheden.

Faglige kompetencer

  • Du har en kandidatgrad i statistik, matematik, kvantitativ sociologi, statskundskab med vægt på kvantitativ metode, sundhed og it eller lignende – gerne nyuddannet eller har et par års erfaring fra lignende stilling og gerne med kendskab til sundhedsdata.
  • Erfaring med programmering i SAS, R, SQL eller andre programmer til statistisk databehandling og databehandling i Excel mv.
  • Gerne erfaring med Qlikview eller andre rapporteringsværktøjer, fx Targit, Business Objects, Tableau, Reporting Services.

Personlige kompetencer

  • Du er analytisk velfunderet med en god forretningsforståelse.
  • Du trives med en alsidig hverdag og er samtidig god til at prioritere.
  • Du arbejder selvstændigt, er initiativrig, nytænkende og har et højt drive.
  • Du er god til at samarbejde.

Hvis du har disse kompetencer – eller de fleste af dem – vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.

Vi kan tilbyde

  • Et udfordrende job i en spændende organisation, hvor du er med til at præge dine udviklingsmuligheder både personligt og fagligt.
  • Muligheden for at blive en del af et kompetent team, hvor vi lægger vægt på god atmosfære og har fokus på trivsel og tværfagligt samarbejde.
  • En arbejdsplads, der giver plads til både at være ambitiøs med arbejdsliv og privatliv.
  • En konkurrencedygtig løn og en god pensionsordning.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Claus Bo Hansen på 2034 7475 eller specialkonsulent Håkon Daltveit på 3530 4518.

Ansøgning vedlægges CV og relevante eksamenspapirer.

via nedenstående link senest tirsdag den 24. januar 2017.
Samtaler afholdes i uge 4 og 5.


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn

Uddannelse

Økonomi & Revision
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Samfundsvidenskab
Matematik, Fysik & Nano

Arbejdsområde

Økonomi & Forvaltning
IT - Software
Data & analyse

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores hovedaktiviteter

Vi udvikler Danmarks hovedstad og servicerer over 500.000 københavnere.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)