flere søgemuligheder

Erfaren Java udvikler

  Visma Consulting A/S
  Fuldtidsjob
  Storkøbenhavn

I Visma Consulting tager vi ofte hele projekter ind og løser for kunderne. Vi servicerer vores kunder i det daglige, hvor vi kører Application Management/vedligehold på deres systemer. Vi deltager også i alle faser af udviklingen i form af analyse, sparring, forretnings- og produktudvikling, kravspecificering, løsningsbeskrivelse, applikationsudvikling, systemintegration, test, procesoptimering samt support.

Du kommer til at arbejde med Java indenfor følgende områder:

• Du laver analyse, kravspecificering, design og løsningsbeskrivelse
• Du deltager i ny- og videre-udviklingen af løsninger, som er forretningskritiske for vores kunder
• Du arbejder tæt sammen med kundens folk og dine kollegaer enten hos kunden eller in-house

Det kommer du med
Du har en dyb viden inden for Java, og har mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling. Det er rigtig godt, hvis du har erfaring med at kode ud fra kravspecs. Du trives, når du hele tiden bliver klogere på dit felt og deler din viden med andre, og din holdånd betyder, at du bliver lige så glad for dine kollegers resultater, som når du lykkes i dit eget arbejde.

Koden er ikke personligt ejet, men ejet af teamet og derfor koder vi, så alle kan vedligeholde den. Deklarativ kodning kalder vi det. Det er derfor vigtigt at du er en team-player, at du ikke er bange for at stille spørgsmål, hvis du undrer dig over noget, og at du kan argumentere sagligt og fagligt for dine synspunkter.

Endnu en vigtig ting er: humor. Vi gør en dyd ud af at grine af os selv når vi fejler, og at hjælpe hinanden, på en omsorgsfuld måde, så vi hele tiden bliver bedre - det skal også være sjovt at gå på arbejde.

Du har kompetencer indenfor følgende:

  • Eclipse
  • JEE
  • Oracle
  • Spring
  • SVN/Git
  • Tomcat
  • JavaScript
  • CSS
  • HTML/XHTML

Du har erfaring med Scrum/Kanban. Du har selvfølgelig en relevant videregående uddannelse eller dokumenteret erfaring. Gode danskkundskaber er en nødvendighed.

Hos Visma Consulting får du en arbejdsplads, hvor:
• Du tager jeans eller jakkesæt på, som det passer dig – vi går ikke så højt op i formaliteter
• Du sparrer med en kollega, hvis du har problemer med en opgave – det kribler i folk for at hjælpe dig
• Du møder kolleger, der ved virkelig meget om noget, du også ved noget om – og sikkert også om noget, du ikke ved så meget om (men så kan du blive klogere)
• Du bliver lyttet til, når du har en god idé – vi er vilde med idéer (også dem, der ikke er vores egne)
• Du laver sushi eller går i biografen eller i Parken med dine kolleger – vi kan også godt li’ hinanden uden for arbejdstid
• Du møder opbakning, når du fortæller om et nyt kursus, du gerne vil på – vi synes, det er en god idé at ville være dygtigere
• Du kan deltage i kollegiale erfa-grupper om Java, databaser, forretningsudvikling, you name it – dér var den igen, den der med at blive klogere (også sammen med andre)
• Du falder i snak med folk du kender og ikke kender i kantinen – vi har ikke faste pladser (men en virkelig god kantine)

Er det noget for dig?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til HR Business Partner Sabrina Hansen på telefon 4191 4372.
Vi glæder os til at få en ansøgning fra dig!


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Storkøbenhavn

Uddannelse

IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi

Arbejdsområde

IT - Software
Internet & Multimedia

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores virksomhed

I Visma Consulting arbejder vi året rundt med at digitalisere Danmark. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 

YouTube


 
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)