Get latest jobs before others

Introduktionsstilling i Onkologi

Region Syddanmark


Vi søger kommende international, lægelig ekspert i strålebehandlinger, kemo- og immunterapi, forsøgsbehandlinger og alvorlige samtaler.
Onkologien er i en rivende udvikling, og vi søger ambitiøse og kvikke hoveder, der skal præge specialet fremover. Vi driver international forskning, arbejder med AI, avanceret stråleterapi, molekylært målrettet behandling og palliation i kloge valg sammen med patienten.

Uanset om du vil have en international karriere, blive professor, være stærk kliniker eller stå for patientcentrering, ledelse eller uddannelse, så begynder det med en introduktionsstilling ved Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

En stilling bliver ledig og kan besættes 1.9.2024 eller efter aftale. For den rigtige person strikker vi gerne forløb sammen med forskningsperioder, udlandsophold mv. Stillingen er 1-årig og enkeltstillingsklassificeret til introduktionsuddannelse i klinisk onkologi.

Til stillingen er knyttet et teoretisk og et klinisk uddannelsesprogram. For at få flest mulige facetter af onkologien afdækket, arbejder du i to forskellige teams, og du vil også have et ophold i Stråleterapien.

Der er 8-skiftet vagt, 1-holdsdrift med rådighed fra bolig og en erfaren overlæge i telefonen.

I afdelingen behandles de hyppigste onkologiske sygdomme, og derudover varetages der eksperimentel behandling af mindre hyppige tilstande. Det er et spændende miljø, hvor du uddannes i standardiserede behandlingsregimer, men også får kendskab til de sjældne og helt nye behandlingsmuligheder. Vores interesser afspejles i afdelingens publikationer:

My NCBI Collection 46687364 - PubMed (nih.gov)

Der er afsat en time hver morgen, hvor man i mindre teams drøfter alle de spørgsmål, som man måtte have til dagens patienter. Dette giver tryghed for den enkelte og læring for alle. I det daglige arbejde er der, bl.a. ugentlig undervisning med både interne og eksterne undervisere, afsat tid til ugentlige vejledersamtaler/møder/opdatering o.l., journalclub og supervision med psykologer. Supervisionen fungerer som et frirum for afdelingens læger, der således rustes til at håndtere svære episoder/forløb.

Samarbejdet med de øvrige personalegrupper i sengeafdelingen, ambulatorierne og stråleterapien er meget velfungerende, og alle arbejder med samme mål: At bedre patienternes oplevelse/hverdag trods en cancersygdom.

Samarbejde er yderst vigtigt, og fungerer godt mellem afdelingens afsnit og alle afdelinger på sygehuset.

Onkologisk Afdeling er en afdeling, der er præget af ca. 300 ambitiøse medarbejdere, som gerne går langt for at forbedre kræftpatienternes liv.

Vi håber, at du vil være med til at gøre det endnu bedre i fremtiden. Vi garanterer dig, at du vil blive mødt af udpræget hjælpsomme kolleger.

Du er meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Birgitte Havelund på tlf.: 7940 6708, yngre læge Rikke Kjer Oksen tlf.: 7940 9827 eller cheflæge Lars Henrik Jensen på tlf.: 7940 6802.

Ansøgningsfristen er den 9.6.2024 og der planlægges samtaler den 18.6. 2024.

Afdeling: Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 09 Jun 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2555649//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.